Mikkel Olaf Eskildsen

Passing points of no return

9. februar 2007
12. marts 2007

Mikkel Olaf Eskildsen

“Passing points of no return”

Nye værker på papir.

9. februar –12. marts 2007

Mikkel Olaf Eskildsens udstilling Passing points of no return består af gouachetegninger og offsetlitografier med farverige kompositioner, der udfolder sig i abstrakte ornamenter og forskellige fortællende motivverdner.

I enkelte værker kan der spores en gentagende tematik, som handler om fiktive overgange og udviklingsprocesser mellem dagens og nattens rum. Endvidere skildres situationer, der berører ideen om det afgørende skridt.

Udstillingen er i sin helhed både en kommentar til drivkraften mod det at passerer indre såvel som ydre grænser, og en fascination af de processer der eksisterer i det at begive sig videre i det uvisse. Udstillingen fabulerer frit over begrebet point of no return, som en gentagende begivenhed, ikke kun i relation til de opdigtede motivverdner, men også til selve den grafiske proces, der indebærer en række afgørende valg.

Mikkel Olaf Eskildsen er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi og arbejder dels med skulptur og dels med det fiktive fabulerende igennem tegning, tekst og foto. I 2005 udstillede han på Traneudstillingen og kuraterede i 2006 gruppeudstillingerne ”The Safe Place” på Roarsvej 6 og ”The Diamond Dog” i + Laboratorium.