Zven Balslev

Caput Mortuum

5. februar 2016
27. februar 2016

5.2.2016 – 27.2.2016

Caput Mortuum er en post-apokalyptisk grafisk novelle, der udspiller sig i et mennesketomt og mørkt Danmark. Udgangspunktet er de velkendte Anders And-blade, hvis sider er minutiøst blevet gentegnet , med undtagelse af figurerne og tekster, dermed også vittighederne. Tilbage står kun kulisserne og en langsom panorering igennem et stille og melankolsk landskab. Den fiktive tegneserieby er suppleret med realistiske tegninger fra obskure afkroge af dagens Danmark, fra provinsen, fra industrikvarteret og fra landet.

Caput Mortuum er navnet på dette symbol hentet fra den esoteriske alkymi som betyder “dødt hoved”. Tegnet symboliserer en tilstand af dysterhed og forfald, hvor nødvendigheden af at udvirke en forandring er åbenlys.

Originaler fra arbejdet med novellen bliver vist og Caput Mortuum udgives som traditionelt tegneserie-hæfte af forlaget Cult Pump, i et begrænset oplag på 200 eksemplarer.

Zven Balslev (f.1977) er en af Danmarks ypperligste eksponent for eksperimenterende tegneserie og grafik, kombineret med en konstant produktion af selvudgivne bøger, hæfter og musik.

 

5.2.2016 – 27.2.2016