Anna Gulman og Hannah Heilmann

KIRSTY-ARKIVERNE

11. februar 2011
13. marts 2011

Anna Gulman og Hannah Heilmann
11. feb – 13. marts 2011

KIRSTY-ARKIVERNE

Er et hjem, en scene, et hotel og en totalinstallation af Anna Gulmann og Hannah Heilmann, der udstilles i Danske Grafikeres Hus mellem den 11. februar til 13. marts.

Kirsty! Er kendt som sabotør af moralen på postkontoret. Spiller skak mod sig selv og dyrker blondiner som kålhoveder, er den altdominerende rejseguide i et ikke-eksisterende øhav og somme tider blind. Kirsty ser i modsætningen til stort set resten af den moderne verdens borgere ikke sig selv udefra mens hun opretholder sin fiktion.

Kirsty-arkiverne er fremstillingen af denne krøllede brunette, der oprindeligt blev til på designeren Anna Gulmann’s telefontegneblok i 2001. Til hvert kapitel af Kirstys sammensatte karriere lavede Anna Gulmann i årevis en garderobe, så Kirsty kunne spille rollen som dén der ikke hører til, uden at blive opdaget. Hvem vil ikke genkende fornemmelsen af at udføre voksenlivets gøremål som et fjollet skuespil, der helst ikke skal afsløres? Vi leger kontor, leger professionel, leger ansvarlig, lader i al almindelighed som om der er styr på det. Leger lægen læge, skolelæreren skolelærer og politikeren politiker? Leger journalisten journalist?

Er Kirsty er en servil selskabsmaskine eller er hun afvisende og sær? Kan Kirsty egentligt godt se?

Kirsty-arkiverne er udført i et samarbejde mellem designer Anna Gulmann og billedkunstner Hannah Heilmann, og afsøger de to respektive felters faglige rummelighed. Udstillingen forener en mængde allerede eksisterende materiale med nye produktioner i et forsøg på at udfolde Kirstys dobbeltydige væsen: i live performance, animeret som video, og i form af spor af tøj og ejendele, som havde Kirsty netop forladt bygningen. Ofte er der flere Kirsty’er på een gang, der synes at komplimentere hinanden, men samtidig konkurrere – et ganske forvirrende aspekt ved Kirsty. Udstillingen afspejler således også Kirstys mange inkarnationer, og til åbningen kan man opleve en performance iscenesat af Helle Fuglsang med garvede Kirsty-aktører og musik af Teppop, en helt ny video med Kirstyer fra blandt andet kunstnerkollektivet Flux Factory i NYC, historisk materiale af Ingen Frygt og frankerede breve til Kirsty fra trofæste tilhængere.

En baggrundshistorie:

Hannah Heilmann stod i sin tid sammen med den daværende kunstgruppe Ingen Frygt bag størstedelen af Gulmanns ofte helt psykedeliske modekataloger. Ingen Frygt obstruerede modens klassiske husholdningsregnskab, blandt andet ved ved at bruge sig selv og nære bekendte som modeller til at inkarnere Kirsty, i hvad der med tiden udviklede sig til en form for ”performativ art direction”. Katalogerne blev således også Ingen Frygts værker, mere end praktiske salgskataloger for Gulmanns sælgere. Kirsty figuren voksede til et smidigt men uhåndgribeligt delebarn mellem Gulmann og Ingen Frygt.

Ingen Frygt er siden gået i venlig opløsning og Anna Gulmann har ophørt lanceringen af de årlige kommercielle modekollektioner. Ikke desto mindre er der noget ved Kirsty som er mere aktuelt end nogensinde, noget der har at gøre med projektion, med modstand, og med menneske- og kvinderoller. Så da Danske Grafikeres Hus inviterede Gulmann og Ingen Frygt til at udstille deres fælles arbejde med Kirsty, stod det klart for Heilmann og Gulmann, som har kendt hinanden fra barnsben, at det var tid til nye arbejder!

Performances fredag. 11. marts kl. 17.30 Iscenesættelse ved Helle Fuglsang, samt Kirsty-kanalisering ved Marie Suppli Lundquist og den forelskede Morten Steensgaard.

Udstillingen er herefter åben frem til d. 13. marts, 2011 Torsdag – Søndag kl.13.00-17.00 Danske Grafikeres Hus, Sølvgade 14, 1307 København K

For yderligere information, kontakt venligst Hannah Heilmann på adressen horoscope12years@gmail.com eller Anna Gulmann på ag@annagulmann.dk / +45 50 50 10 94.

Udstillingen er støttet af: Statens Kunstråd , Statens Kunstfond, Københavns kommunes billedkunstudvalg

Udstillingen er sponsoreret af: www.DPTEXTILE.eu , Gabriel, EGE