Ninna Poulsen og Nanna Anike Nikolajsen

Familiar / AVIDDAD

30. marts 2018
23. april 2018
 

FAMILIAR af Ninna Poulsen

Hvis du slår det engelske ord ‘familiar’ op i ordbogen, vil du opdage, at ordet udover at betyde fortrolig ven og gammel bekendt, også betyder dæmon eller tjenende ånd. Denne betydning af ordet kommer fra hekseforfølgelserne i Europa i det 16. og 17. århundrede. Familiars var dyr som katte, fugle, frøer, hunde, hare og ræve. Det blev sagt at ‘heksene’ tog sig af disse dyr og at der var en særlig intim relation imellem dem. De hjalp hende med at udføre ugerninger og hun kunne transformere sig om til et dyr, for på den måde at bevæge sig over store afstande.

Gennem tekst, collage, tegning og tryk tænker jeg over kroppenes forskellige historier og alle de teknikker og kontrolmekanismer der har været og er i spil for at holde vores kroppe på plads.

I forbindelse med udstillingen vil jeg gerne takke Martin Christoffer Lund for at give en introduktion til Bolsjefabrikkens serigrafiværksted, og for at hjælpe mig med at trykke.

 

AVIDDAD af Nanna Anike Nikolajsen

Nogle gange, når folk nævner Saussures teori om lydes ligegyldighed, får de julelys i øjnene af at sige ‘signiefée’ og ‘significant’. Der er en glæde, ved at udtale ord fra et andet sprog. Det er også det værket handler om, det åbner op for fremmede lyde.

Men værket vender også op og ned på Saussures teori, her behandles lyde som noget afgørende, nemlig det, der får teksten på gled. Det er en oversættelse af lyde. Oversættelsen dannes udfra de enkelte bogstaver. Værket tager udgangspunkt i ord, der begynder med ‘a’. ‘A’ for mig, er som en form i verden.

Værket handler om en mand som er omgivet af “vildskab”, hvor intet menneske findes. Jeg tror det er svært at forestille sig, et sted, der til tider kan være ubarmhjertelig. Der er intet menneske til at hjælpe, hvis man falder gennem isen. Et sted som dette, har taget mange liv. F.eks. hvis du står på iskanten og spejder efter dyr, kan en hvalros overraske dig og tage dig med ned i dybet. At være alene der, er driftigt, eller måske dumdristigt.

En nu afdød mand, Josva, tog altid på isbjørnejagt alene. Dengang var det lange rejser væk (nu kommer de bare ind til byen og serverer sig på et sølvfad, eller de prøver at finde et sølvfad). Han fortalte om de mystiske ting han oplevede alene. Nogle gange oplevede han ånder, der fristede ham i hans nød.

Så det er en historie om at være alene, kun med sin krop og sine evner blandt sne, sæler, drivtømmer, blod, rifler, hvalros, ulve, blomster.