Mette Borup Kristensen vs Sergei Sviatchenko

Encyclopedia. On becoming Secret Agent / Dreams

29. maj 2009
28. juni 2009

 Mette Borup Kristensen vs Sergei Sviatchenko

29. maj – 28. juni 2009

Sergei Sviatchenko

Dreams

Fra d. 29 maj – 28. juni 2009 udstiller den ukrainskfødte kunstner Sergei Sviatchenko i Danske Grafikeres Hus. Gennem multimediecollager giver udstillingen publikum mulighed for at blive fortrolige med en udforskende, logisk og intuitiv kunstnerisk proces. Samtidig vil udstillingen virke som en katalysator for refleksion over det moderne liv.

Landskaber, objekter, panoramaer, close-ups, dyr, og hovedløse modeller. Det lyder måske forvirrende eller surrealistisk, men i Sergei Sviatchenkos hænder bliver hverdagsobjekterne indsat i nye sammenhænge, og ved hjælp af foto, grafik og lyd,, bliver de transformeret til skarpt optrukne, skulpturelle udtryk.

Sergei Sviatchenko www.sviatchenko.dk født i Kharkov i Ukraine i 1952, men har siden 1990 boet og arbejdet i Danmark. I 1975 fik han sin afgangseksamen fra Kharkov Academy of Art and Architecture, der blev efterfulgt af PhD. studier ved Kiev School of Architecture 1983-86. Udover adskillige udstillinger rundt omkring i Danmark, har Sviatchenko også udstillet i bl.a. Frankrig, Tyskland, Italien, Østrig, Ireland, England, USA og Canada.

Senko Studio www.senko.dk Senko Studio – ledet af Sergei Sviatchenko – ligger i Viborgs centrum, en af de ældste byer i Danmark. Senko Studio har eksisteret i syv år og er et forum for kommunikation – et sted, som er åbent for forskellige projekter og ideer.

Mette Borup Kristensen

Encyclopedia. On becoming Secret Agent

Grafiske tryk, perleplader og tekst er de tre centrale elementer i Mette Borup Kristensens installation på 1. sal i Danske Grafikeres Hus. På udstillingen Encyclopedia. On becoming Secret Agent fortælles historier i et underbevidst og drømmeagtigt univers, men ikke af den søde slags!

Klassiske ætsninger spilles op mod linoliumssnit og perleplader, og konfronterer det seksuelle med det barnlige og det politiske.

Tre ikoner af hellige mænd – kongen, præsten og mullahen – er pillet ned og står nu blot op ad væggen. Mullahens bedetæppe er venligt gemt til side, mens et andet tæppe præger gulvet – en stor perleplade med den tvetydige titel ‘Måtte’.